Gospelgudstjeneste for alle

Søndag, den 4. marts kl. 10.30 er der Gospelgudstjeneste i Saralystkirken!!  

I en gospelgudstjeneste er der meget liv, og musikken og sangen kan nærmest bølge frem og tilbage. En Gospelgudstjeneste adskiller sig fra en koncert ved at der er lagt op til meget fællessang og der er en kort prædiken.

Ved denne gudstjeneste medvirker gospelkoret KOINONIA.

-Gospelmusik er iørefaldende og let genkendelig, og vi ønsker at skabe en swingende gudstjenesteoplevelse præget af sort amerikansk gospel, og vi er da undervejs, siger Maj-Lis Hoffer Henriksen, gospeldirigent.

KulturCaféen er åben efter gudstjenesten og byder på kaffe og andet godt. 

Velkommen til Gospelgudstjeneste!