En blæksprutte af Guds nåde

Ninna Pedersen kan med rette betegnes som lidt af en blæksprutte i Saralystkirkens dagligdag. Derudover lever hun sammen med sin mand Mogens, meget aktivt med i sine børns og børnebørns liv, hvor hun støtter op med råd og dåd. De 65 år der står på dåbsattesten, hindrer på ingen måde Ninna i sine mange gøremål.

Hun fik en barsk start på tilværelsen, idet hun blev født to måneder for tidligt og kun vejede 1150 gram.
-Set i bakspejlet oplevede jeg Guds indgriben allerede dengang, fortæller Ninna. Jeg lå hjemme hos mine forældre og kunne ikke flyttes, fordi det var isvinter. Så min far satte en kyllingevarmer ned over min seng og forede den med varmedunke, så han kunne holde liv i mig.

Selv om Ninnas forældre ikke kom i en kirke, gik hendes søskende i søndagsskole under krigen. Ninna lærte Fadervor, og hendes søster læste Bibelfortællinger for hende. 
-Jeg elskede kristendom i skolen, og præsten der konfirmerede mig, fortalte levende om Bibelen, og det gjorde et stort indtryk på mig. Han sagde, at han aldrig lagde sig til at sove uden at bede Fadervor, så det begyndte jeg også at praktisere fra teenageårene.

Ninna oplevede som 15årig at miste sin far, og sin mor som 19årig. Hun flyttede så ud og boede hos sin søster Karin i to år. Derefter flyttede Ninna i lejlighed, hvor hun følte sig meget ensom. Men i den situation var der nogle kristne naboer, som tog sig af hende. Manden var præst i en frikirke, og hun kom med på en lejr, hvor hun kom til personlig tro.

-Igennem kirken fik jeg bygget en ny omgangskreds op, og desuden mødte jeg en ung mand, der hed Mogens, som sang i strengekor. Efter en måned var vi ringforlovede og efter et halvt år gift. Det er nu 43 år siden, ler Ninna.

Ninna Pedersen er udlært damefrisør. Hun arbejdede på fuld tid, indtil hun fik Allan. Da Brian var kommet til, blev hun hjemmegående. Efter 4 år ville hun godt i gang med arbejdet igen, men i mellemtiden var der sket så meget i frisørfaget.

-Jeg har prøvet lidt af hvert: rengøringsjob, kantinearbejde og budtjeneste. I mit sidste job var jeg lidt af en blæksprutte. Men de erfaringer jeg gjorde dér, har jeg så taget med mig ind i kirken, smiler Ninna.
-Da jeg var ung, syntes jeg jo ikke, jeg kunne bruges til noget, men Gud har lige som lagt en læreplan for mig. Når man snakker om nådegaver, vil jeg jo sige, at det også er at bruge det, man kan.

Som ”blæksprutte” i kirken byder Ninna ind med et godt overblik, når der skal købes ind, med madlavning i KulturCaféen om torsdagen, med organisering af rengøringen og med det daglige regnskab, hvor hun foretager posteringer og sørger for at regningerne bliver betalt.

Hvad driver dig til at være så aktiv i kirken?
-Da jeg blev konfirmeret, fik jeg et bibelvers, hvor der står: ”Hvad du end gør, gør det af hjertet for Herren og ikke for mennesker:” Det har jeg tit haft i baghovedet, når jeg skulle gøre nogle ting, men selvfølgelig ønsker jeg også at kunne hjælpe andre mennesker.

Hvordan har du oplevet Guds omsorg gennem årene?
-På mange måder! I forbindelse med vores barnebarn Mathias´s sygdom har det været godt at bringe tingene frem for Gud. Ellers ville det ikke være til at bære. Vi har også prøvet at ”brænde nallerne” økonomisk på et hus. Også dér oplevede vi Guds omsorg og vejledning. Så vi er afhængige af Gud på alle områder.

Hvad betyder din familie for dig?
-Rigtig meget! Jeg er glad for min familie og for mine søskende. Børnene kommer hjem så tit, det er muligt. Vi prøver at støtte dem, så godt vi kan.

Ninna er i jævnlig sms-kontakt med børnene, og får kærlige beskeder med hjerter og ”jeg elsker dig” og den slags. -Det betyder rigtig meget for mig!

Ninna føler, at hun og Mogens som aktivt ægtepar supplerer hinanden. Mogens er glad for at se fodbold, han er med i kirkens grønne team og i mandegruppen.

-Det er rart, at vi ikke går op og ned ad hinanden hele tiden, men har hver vores interesser, så vi kan inspirere hinanden.

De elsker begge diverse spil, og dem som kender dem ved, at de går efter at vinde! Ninna går til bridge en gang om ugen. Det betragter hun som en udfordring for de små grå, fordi det kræver en god hukommelse og en strategi. Hver 14. dag er Ninna til bankospil, hvor hun mødes med en gammel skolekammerat, som hun hygger sig med.

Ninna og Mogens kan bestemt også hygge sig sammen. Som nu i forårstiden, hvor de på deres el-cykler tager ud i naturen med madpakke og kaffe. Cyklen er skånsom for leddene og alligevel god for kredsløbet, så Ninna synger gerne med på sangen: ”Jeg er så glad for min cykel!”

Ninnas drømme for fremtiden er bl.a., at Mathias må få det bedre, at fællesskabet i kirken må vokse, og den positive udvikling fortsætte. Og så ser hun frem til en Israelstur om to år.