Skt. Hans Fest

Alle er velkommen til Skt. Hans festen

Fredag, den 23. juni kl. 18.00 håber vi på tørvejr og solskin, da tiden igen er inde til at holde Skt. Hans fest, med dertil hørende spisning, og det traditionsrige Skt. Hans bål på kirkens dejlige, rummelige grund. Vi håber på igen i år at kunne samle et pænt stykke over 100 folk til denne åbne, folkelige begivenhed. Alle er hjertelig velkommen!

Der vil blive god mulighed for børn og barnlige sjæle til hygge, lege, boldspil såsom fodbold, volleyball m.m., og så begynder aftenen naturligvis med det, som vi danskere er så gode til, når vi skal rystes sammen: at tage for os af retterne!

Der bliver stort salatbord, en pølse og en kotelet, samt et glas vin eller sodavand for blot 65 kr. for voksne, og børn under 12 år, 30 kr. Det er også muligt at medbringe sit eget kød til grillen!

Omkring kl. 20.00 tændes bålet, og vi synger midsommervisen, samt andre kendte danske sange. Der vil også i år være en båltaler med noget på hjertet! Der er også mulighed for at riste snobrød, når bålet er ved at brænde ned.

Tilmelding: kulturcafé@saralystkirken.dk eller på listen i KulturCaféen.