Julekoncert med Peter Viskinde

JUL I HJERTET

Peter Viskinde har med stor succes spillet en række koncerter i kirker. Fredag, den 1. december kl. 19.30 holder Viskinde med musikere julekoncert i Saralystkirken.

Viskinde, som er vor tids mest spændende og alsidige komponist og sanger, vælger sangene til denne koncert med særlig omhu. Der er to hensyn der primært tages hensyn til i valget af sange. Der skal være plads til klangen, nærheden og at sangene har en grad af “besjælethed“. Og som Peter selv udtrykker det: “De af mine sange der har vist sig mest langtidsholdbare/robuste/bedste – er dem, der har skrevet sig selv. Jeg har godt nok ført pennen og fingrene på klaverets tastatur, og således været bindeled mellem sangen, som har svævet i vinden, og den virkelighed jeg har plantet den i, ved at huske den og derefter indspillet den i et studie. De spirituelle oplevelser jeg har haft, har således altid været når jeg blev ført til dem – måske med en engel som guide. Mit bedste bud på at sige tak for tilliden, er således at bringe tonerne tilbage til det rum, der i det daglige er samlingspunkt for religiøs tænkning, oplevelse og samtale”.

Peter Viskinde har udgivet julealbummet ”Jul i hjertet” med nyindspilninger af hans fortolkninger af traditionelle julesange, samt en række egne tidligere udgivne sange fra den mere spirituelle ende.

Billetsalget er startet på www.billetto.dk den 27. august, prisen er 175 kr.