Velkommen til Årsfesten 2018

Også i år har vi afsat en lørdag til at fejre Årsfest, det sker lørdag den 17. marts.

Dagen begynder med årsmøde kl. 15.00. Her ses der bl.a. tilbage på året der gik med beretninger og tilbageblik, og også vendes blikket ikke mindst mod det indeværende år og fremtiden. På årsmødet vælges kirkens ledelse – eller menighedsrådet, som det hedder. Her træffes afgørelser om økonomien og mange af de tiltag, som vil præge kirken i den kommende tid, vil blive besluttet her.

Kirken er selv ansvarlige for at føre det, det besluttes, ud i livet og menighedsrådet ser frem til at mange deltager og derved både tager ejerskab og sætter sit præg på kirkens fremtid. Hele familien kan deltage, da der er tilbud om underholdning til børnene.  Alle er velkomne på årsmødet! Det er dog kun kirkens ”medlemmer”, som har stemmeret.

Efter årsmødet fortsætter aften med god middag, et glas vin, og forskellige former for underholdning, overraskelser og hyggelige indslag. Klezmer Duo medvirker ved årsfesten og kommer ogs spiller fængende israelsk musik - der bliver også mulighed for at medvirke og danse med.

- Velkommen til en dag, hvor vi både ser tilbage og glæder os over det vi så, fik og oplevede, og en dag hvor vi ser fremad mod det, der kommer, siger Knud Aage Møller, formand for menighedsrådet.

Prisen for middag, kaffe og kage: 115 kr. for voksne og 50 kr. for børn 4-12 år.

Tilmelding og betaling til: eh@saralystkirken.dk eller tlf. 23 93 90 60 – senest den 12. marts.