Halløj i kirken – giga fest for alle børn

Fredag den 5. april kl. 17.30-19.30 står Saralystkirken Kirke- og Kulturcenteret, i Højbjerg bag et kæmpe arrangement for alle børn op til 8 kl. 

Lokalerne vil være fyldt til bristepunktet med sjove aktiviteter og underholdning og arrangørerne lover en aften med masser af action, hvor hverken børn eller voksne kommer til at kede sig. Børnene kan glæde sig til en kæmpe indendørs hoppeborg, bilbanen, kreahjørnet, vilde konkurrencer, bål, sminkning, snobrød, limbo, fiskedammen, gigantiske sæbebobler, hårstyling og meget, meget mere. 

Aftenen afsluttes med et fedt show med trylleri, overraskelser og vilde historier. Børnene kan ”hænge-ud” og hygge sig alt efter lyst og interesse. 

 

Det koster 30 kr. at deltage og heri indgår pizza, sodavand og popcorn   

Voksne er meget velkomne til at være med. De kan hygge sig i voksen-loungen, hvor de kan snakke voksensnak, købe kaffe, kage og andet godt.

Arrangementet er støtte af Nordea-fonden.