Er du vores nye lovsangsleder?

Saralystkirken vil opgradere på sang og musikfronten og ønsker derfor at ansætte en koordinerende lovsangsleder.

 

Vi er en nyere kirke (grundlagt 2006) i en spændende udvikling, og vores ønske er at være et relevant og inkluderende fællesskab, hvor alle oplever sig set, hørt og forsøgt forstået. Vi ønsker at række ud til mennesker med de gode nyheder, og vi forsøger at imødekomme fællesskabsmæssige og sociale behov i lokalområdet.

 

Vores nye lovsangsleder er en ildsjæl, der vil styrke og udvikle lovsangen i gudstjenesterne samt i andremindre fora.

 

Profil:

  • Du er personlig kristen og har en tæt relation med Gud.
  • Du har erfaring med lovsangsledelse, har en habil sangstemme og spiller enten klaver eller guitar.
  • Du er en initiativrig og åben person, der på en naturlig måde knytter bånd til mennesker.
  • Du har en god situationsfornemmelse med en sund og varm karismatisk forståelse.
  • Du har allerede vist, at du kan koordinere og lede teams, og gennem en inddragende og faciliterende ledelsesstil skaber du tillid, god trivsel og innovation.

 

Vi tilbyder:

  • Et deltidsjob på 8-12 timer om ugen, hvor der er fleksibilitet og medbestemmelse i placeringen af det ugentlige timeantal, som også kan variere.
  • En personlig mentor, løbende supervision samt relevante kurser/konferencer.
  • Et eksisterende team af frivillige sangere, musikere og ledere.
  • Mulighed for at afprøve dig selv i en ny kirkelig kontekst.

 

Hvis du kan se dig selv som vores nye koordinerende lovsangsleder, så send en motiveret ansøgning, CV samt en videopræsentation af dig selv til John Lorenzen på jl@saralystkirken.dk

 

Ved spørgsmål kan der rettes henvendelse til John - enten på ovenstående mail eller på tlf.: 61 79 42 47.

 

Du opfordres til at søge hurtigst muligt, da vi løbende vurderer indkomne ansøgninger.