En særlig aften med Tøffe & Baatz - Tro, Tøfting og Tårer?
Kom til en helt unik aften i Aarhus med et uventet makkerpar: fodboldlegenden Stig Tøfting og tidligere sognepræst Flemming Baatz, som kender hinanden godt!
Vi inviterer dig til en uformel samtale, der dykker ned i noget af det sværeste og smukkeste i livet – tro og fortrydelse.
Stig deler ud af sin livshistorie, og Flemming giver sit perspektiv på tro og tilgivelse.
Det bliver en aften fyldt med ærlighed, humor og tankevækkende dialog. Efter et inspirerende interview med Stig, får du mulighed for at stille spørgsmål, inden vi rykker samtalerne ud til bordene. Her kan du lade snakken flyde med gamle venner og nye bekendtskaber, mens vi sammen udforsker livets store spørgsmål over en øl.
Alle er velkomne – uanset om du er glødende AGF-fan, kirkegænger, eller bare nysgerrig.
Entré kun 50 kr: https://event-link.dk/arrangement/52845/
Arrangementet finder sted på: Godsbanen, Karen Wegeners Gade 8, Aarhus