I denne uge åbner vi kirkesalen op som et åndehul til stilhed, refleksion og bøn. Kirken vil være fyldt med dæmpet musik, levende lys og forskellige inspirationsstationer, hvor du kan bede for vores by, verden, dine nærmeste eller bare sidde i ro.
Vær med til at dække ugen i bøn! Vores ønske er, at kirkerummet er oplyst og båret af bøn i hele åbningstiden. Derfor har vi brug for din hjælp til at sikre, at der altid er nogen til stede.
Skriv dig på i skemaet nedenfor: Du binder dig blot til at være til stede i kirken i det valgte tidsrum.
Bed helt frit: Du kan bede på din egen måde, bruge stationerne eller blot sidde i stilhed.
Del tiden: Du er mere end velkommen til at skrive dig på sammen med en ven, din ægtefælle eller din bedegruppe og på den måde evt. dele tiden mellem jer.
Bemærk også de faste fællesstunder (fælles bedemøder):
Onsdag kl. 09:00: Morgenbøn (Fælles bedemøde)
Mandag & Onsdag kl. 19:00: Aftenbøn (Fælles bedemøde)
Torsdag kl. 19:00: Stille gudstjeneste
Tak fordi du er med til at skabe et rum fyldt med bøn og nærvær!
Her kan du skrive dig på skeamet