Vi åbner dørene for en nærværende samtale om tro og liv.
Gennem de seneste år er samtalen om tro vokset i Danmark. En undersøgelse foretaget af Epinion viser, at over 50 % af danskerne tror på en højere magt, og flere og flere åbner op for at dele deres erfaringer og overvejelser – både om det at tro og det at tvivle.
Kom med til en helstøbt aften, hvor Alex Vanopslagh, Jacob Holst Mouritzen og Anne-Grethe Bjarup Riis taler om tro i selskab med journalist Iben Maria Zeuthen – og oplev en smittende samtale med nerve og autenticitet.
Aftenen byder også på stand-up med Jakob Svendsen, der er aktuel med showet Tror jeg nok og nomineret til Årets Comedy Show, samt et par fællessange ledt af musiker og sangskriver Martin Hornstrup.
Arrangør: Lad os tale om tro – Aarhus
- Christianskirken, Saralystkirken, Sct. Pauls Kirke, Citykirken, Aarhus Valgmenighed og Aarhus Bykirke.